…a rough view

Forårspakken 2.0 (skattereformen)

February 24th, 2009 Posted in dansk, rant
1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars

Yup, this is in Danish. So will some of the stuff on the blog in the future as well. There are reasons (one being that 90% of the readers on the blog (all 9 of them) come from Denmark…). You can always google translate sould you be the person from India (???) who visited the site…

political-standpoint

mit politiske standpunkt

Jeps, så kom Regerings skatteudspil endelig. Jeg må sige jeg er glad for flere ting ved den. Primært er jeg glad for at se at skatten på arbejde er på vej ned og man forsøger at lægge op til at gøre det mere attraktivt at tage uddannelse, arbejde mere mv. Forudsigeligt nok, har venstrefløjen reageret med trættende, støvede kommentarer omkring at det øger skævheden i samfundet(hvilket det gør, selvfølgelig – incitamenter bygger ofte på skævheder).
Jeg stemmer ikke selv så meget til venstre for midten at jeg forstår argumentet. Hvordan får du, kære venstreorienterede læser, det til at virke logisk at folk vil lægge en ekstra indsats uden selv at blive belønnet (eller hvordan vil du belønne?)? Jeg forstår det ikke, men vil gerne høre nogle argumenter der hænger sammen, for mit begrænsede intellekt kan ikke se det. For mig, så skal der være en gulerod for dem der giver en ekstra indsats, tager en uddannelse mv., og dette har jeg svært ved at se kommer med 62% marginalskat!?

Et andet element jeg rent praktisk set er glad for er at der lægges op til flere afgifter på det som koster samfundet noget – energiforbrug, skadelig adfærd (cigaretter, sukker, mættet fedt etc.), skadelig miljømæssig opførsel. Det virker fair for mig at folk der benytter sig at ressourcer i overflod også får lov at betale. Dvs. at hvis man spiser meget sukker og fedt og derved øger sandsynligheden for fedme og deraf de følgesygdomme som koster samfundet boksen , så må man også betale for det.
Men jeg ser en bagside af medaljen, for det er en glidebane at lade Staten bestemme hvad der er rigtigt og forkert (som f.eks. at fritage frugt for moms, men sætte ekstra moms på chips og slik – hvilket, for mig, virker godt), for det bliver (selvfølgelig) adfærdsregulerende – det er hele idéen. Men hvor stopper det? Hvad skal staten regulere? og hvor langt er det op til én selv? Det er selvfølgelig en tænkt situation, men læs 1984 af George Orwell, og se den yderste konsekvens…

Nå, det blev et rant. Men hvis dette var en anden torsdag i denne uge, og pakken blev vedtaget som den er opstillet på skm.dk, så vil det lette julles og min økonomi på et ganske fornuftigt leje.  Du kan selv regne på hvad de betyder for dig her.

Den opmærksomme læser vil i øvrigt have bemærket hvem min politiske overbevisninger hælder mest til, de radikale, i den ovenstående figur, hvem jeg ikke har stemt på før. Men læs deres grønne skatteoplæg, så vil du se hvorfor de holder. Det mest positive er dog stadig at jeg har mindst tilfælles Dansk Folkeparti. Det er en rar følelse som jeg kan bruge som pejlemærke for at jeg stadigvæk er et godt menneske.  Skulle jeg begynde at få mere til fælles med dem, må jeg hanke op!!

You might also be interested in reading:

  1. Skattereform? Eller uambitiøs ny skatteomfordelingsnøgle (dansk)

Post a Comment