Hr. og Fru Hakkebøf’s “action packed” liv (dansk)
February 28th, 2009 Posted in dansk, random
Man fristes i den grad til at kalde sig selv Hr. Hakkebøf når man sidder og kigger tilbage på de sidste snart 24 timer. Jeg skal måske lige indledningsvis nævne at da jeg satte mig ned for at skrive dette indlæg var det i HÅRD kamp mod at sætte mig i sofaen med et friskt økologisk (<= så du det Daniel, ØKO!!) glas tranebærjuice og gå igennem reklamerne – men næh nej, den glædelige time til halvanden har jeg til gode, her efter dette sindsoprivende interessante og samfundsrelevante indlæg!
Fredag “aften” starter med indkøb i Føtex efterfulgt af en seneftermiddagslur for at kunne klare en hel lang fredag aften med tryk på… Efter en dejlig time søvn går det løs (i hvid undertrøje for arbejdskjorten er forlængst røget i vasketøjskurven (den kurv til lyst-farvet tøj…)…
SÅ skal der laves festmåltid….bestående af…..fadkoteletter i fad (opskriften er fra et Fakta reklamekatalog i øvrigt – for “den ser da lækker ud, gør den ikke skat?”. Egentlig er retten et levn fra dengang Julle og jeg gjorde kur på hinanden og skulle imponere ved at invitere hinanden til middag hos os hver især – eneste problem? ingen af os kunne lave en døjt mad!! selv æg, paste og kartofler skulle følge en opskrift… Anyway, menuen stod på selv samme ret (den er faktisk temmelig god), men altså, menu: fadkotelletter…i fad… med masser af ingredienser fra glas (ananas, champigion mv…)

Men videre, for SÅ stater festen må man ligesom sige – så kommer der tryk på – så kommer vi laaaangt frem i skoene! Vi skal op i gear – fredag!! weekend!! halløjs!!!…… Så vi sætter os i sofaen med Cool Ranch Doritos (for realz!! hvor god er det lige de er? HAPS!), med guacamole og julles-hjemmelavede dip, lidt vino, og glæder os som små børn til X-factor – En Danmarksbeskæftigelse om man vil – og vi er med! Vi deler denne smukke times sang og halløj med hele Danmark. Og hvor er ham “Blachman” fræk hva’? en rigtig provocateur extrodinaire - han siger alt det vi andre ikke tør.. Nøj hvor kan man mærke man lever! Jeg måte tage et nip vin for overhovedet at kunne håndtere situationen.
Dette avancerede, avantgarde festmåltid (altså fadkoteletterne fra før – med brune øko ris) spises (med velbehag) mens der livligt snakkes om aktuelle emner som skatteudspillet samt kommende social forpligtelser. Deriblandt kommer følgende sætning også op ofte: “Vi skal da også snart se at få inviteret/set _______, det er så lang tid siden”. Men selvfølgelig også en (lang og) grundig vurdering af hvem der kommer i farezonen i X-factor senere…
Så til aftenens højdepunkt, X-Factor – afgørelsen. Der er stadig chips, og spændingen er fabelagtigt – næsten uudholdelig. Vi henter en dyne vi kan lægge under hen på sofaen, har sikret os en flaske rødvin til chipsene og og så kan du tro vi nyder public service programmet i fulde drag, mens vi føler vi får fuld valuta for vores licenspenge og ikke det fjerneste fortyder vi har opsagt vores kabeltv. Sikken en aften, men som alle andre gode ting i livet må det slutte og det gør denne aften også…halv elleve er det slut og vi begiver os i seng og slukker lyset for denne festpalette af en fredag s.27 februar 2009.
<…pause…>
Og ja, nu sidder jeg så her, lørdageftermiddag efter at have leget handyman og fixet vores opvaskemaskine som har været i udu, spist rester til frokost (jeg fik hakkebøf med kartofler og julle fik fadkoteletretten fra i går – jeg ved du ellers ville spørge om det, kære læser), læst reklamer og skal efter denne her blog-post er sendt af sted, ud og købe “plast-opbevaringsboxe”, “varme-tæppe” samt en “grillpande (der virker til induktionkomfur)” i Isenkræmmeren på Amager.
I aften går det vildt for sig til gengæld. Her skal jeg med julle og min søster ind og se “Mænd der hader kvinder” i biografen (som jeg må være en af de eneste i Danmark der ikke har læst?!?). Ja skal være den første til at indrømme at der har været snak om at gå ud få “en enkelt drinks“, men lad os nu se om stemningen er i så højt gear… Det er jo svært at holde tempoet to dage i træk – Det er man ligesom for gammel til snart, er man ikke? Det ender jo med at man sover helt hen af 8-8:30 søndag og så når man jo ikke at få noget ud af dagen…
Men the bottom line, jeg elsker virkelig mit liv og julle. For når man kan sidde tilbage her lørdag eftermiddag og tænke tilbage på ovenstående som en særdeles god aften, så er der kun én ting der gør at det hele alligevel ikke rigtig kan blive bedre, min dejlige godte, julle! Tak!
…en hakkehøf takker af…
You might also be interested in reading:
