Er folk som ikke er i a-kasse ubegribeligt uintelligente eller har jeg misforstået noget?
March 13th, 2009 Posted in dansk, rant, tips
Ja så blev der skrevet om det igen, vores allesammens ven, a-kassen. Og jeg er HELT målløs over stadig at høre hvordan mange mennesker vælger IKKE at melde sig ind i en a-kasse (artikken ovenfor understreger at det oftest er mænd, men det skal ikke tages som om at jeg i mine konklusioner nedenfor mener mænd er mindre kloge end kvinder generelt…)
Jeg sidder faktisk lige nu og tænker på hvilken “line of reasoning” folk bruger for ikke at melde sig ind i en akasse. Alt hvad jeg kan komme frem til at folk enten (1) er øknomisk uafhængige (enten fordi de har masser af penge eller deres livstil ikke bliver påvirket af penge), (2) er uinformerede eller (3) ubegribeligt uintelligente.
Lige en note inden jeg går videre. Er du medlem af en fagforening (f.eks. DJØF), betyder det IKKE du også har en akasse. DJØF har ingen akasse og hjælper dig således ikke med det her (udover at tage penge fra dig hver måned…)
Jamen, jeg får da stadig kontanthjælp fra Staten hvis jeg bliver ledig og det er jo det samme?
Ovenstående er faktisk det jeg har hørt oftest fra dem jeg har kender der ikke er meldt ind (måske næstefter – “jeg bliver jo ikke fyret”). Og jeg er ked af at være den der skal give svaret…NEJ! Dagpengesystemet hvis man ikke er medlem af en a-kasse er som følger:
Først når pengene fra salget af bil og sommerhus, friværdi, opsparing og partnerens løn er brugt, har man ret til kontanthjælp fra kommunen.
Kontanthjælpen for forsørgere er 12.249 kroner. om måneden. Hvis du ikke har hjemmeboende børn får du kun 9.219 kroner, og hvis du er under 25 år, får du kun 5.940 kroner. Men du kan ikke få kontanthjælp, hvis du – eller din ægtefælle – har blot en beskeden formue eller indtægt.
Hvis du ejer mere end 10.000 kroner, kan du ikke få kontanthjælp. Hvis du er gift, er grænsen på 20.000 kroner for jeres fælles formue. Med i formuen regnes værdipapirer, sommerhus, kolonihave og bil. Hvis din ægtefælle tjener mere end, hvad der svarer til dobbelt kontanthjælp om måneden, kan du heller ikke få kontanthjælp.
I stedet er du henvist til først at bruge din formue, f.eks. ved at belåne hus eller bil. (ref: CA.DK)
Ovenstående skal ses i modsætning til en akasse, hvor du får følgende hvis du bliver ledig (det koster i øvrigt ca. 350kr/måned at være i en akasse, men beløbet er fradragsberettiget, så reelt er det lavere).
Som dagpengeberettiget medlem af en a-kasse, får du op til 15.120 kroner i dagpenge om måneden, hvis du er ledig. Som nyuddannet får du 12.475 kroner.
I modsætning til kontanthjælpen er dagpengene ikke afhængig af din formue, og heller ikke af en eventuel ægtefælles indtægt og formueforhold. (ref: CA.DK)
Så er vi tilbage til de 3 typer jeg identificerede ovenfor
Ja så er vi tilbage, og hvis du ikke er medlem af en akasse, hvem er du? her i omvendt rækkefølge
(3) er ubegribeligt uintelligent
Så vil jeg egentlig være yderst overrasket over at du læser det her. Du burde være sprunget fra og stemplet hele denne post som “noget værre pis, uden hold i sandheden. Sikken en idiot” (<= sidste sætning kan du stadig være enig i selvom du synes resten er galde forstås!!). Men hvis det ikke gør indtryk, så vil jeg gerne høre fra dig Stein Bagger med en kommentar…
(2) er uinformerede
så er det vist på tide at melde sig ind! Jeg vil anbefale CA.dk som jeg selv er i. Ikke fordi det er klart den bedste, men fordi det er den billigste akasse jeg har fundet. Og husk nu at du IKKE behøver at melde dig ind i en fagforening, det giver ingenting. Det er akassen der er vigtig.
(1) er øknomisk uafhængige
Hvis du har nok skejsere til at håndtere 4års ledighed, eller hvis du ikke har et liv der vil blive berørt at blive fyret fordi du bor i en lejebolig der koster 1500kr om måneden og du ikke rigtigt laver noget, så er det jo blot at fortsætte ufortrødent. Det virker måske lidt fjollet at gøre, når du for ~250kr om måneden (netto) kan få +15.000 om måneden du ellers ikke ville, men du kan jo…
Der er en undtagelse
Hvis du arbejder i det offentlige, så er der selvfølgelig ingen grund til at være nervøs. Det offentlige påvirkes jo ikke at smålige ligegyldigheder som at der ikke er råd til at personer ansat eller mindre ting som “underskud” på finanserne. Den slags pjat hører til i det private!…
You might also be interested in reading:
7 Responses to “Er folk som ikke er i a-kasse ubegribeligt uintelligente eller har jeg misforstået noget?”
By Philip on Mar 13, 2009
Bah humbug!
Udover at jeg er helt enig i, at alt for mange ikke er medlem af en a-kasse, så er dine argumenter latterlige.
Stråmand: “Hvis du har nok skejsere til at håndtere 4års ledighed”
Planlægger du seriøst din økonomi efter om du kan klare at være uden arbejde i 4 år? Bah.
Det er simpel matematik: hvad mener du risikoen er for at komme i den situation, at du er arbejdsløs i længere tid end din opsigelsesperiode?
Forudsætter vi en funktionær – regner jeg med alle tre af dine læsere er – så har vedkommende i hvert fald nogle måneders opsigelse. Forventer du at kunne nå at få et nyt job inden du stopper?
Hvis ja, så er der ikke mere at overveje (udover om du er for optimistisk eller ej, og det er vel egentlig din pointe.. at folk må være for optimistiske).
Hvis nej, hvor længe forventer du så at være på dagpenge? For hver måned på dagpenge får man 15.000 kr. før skat siger du. Udbetalt bliver det lidt over 10.000 kr. alt efter hvor meget du ellers nåede og når at tjene det år. Lad os sige 10.500 kr. efter skat hver måned. Divideret med 250 kr. om måneden, som du siger denne forsikringsordning koster, svarer det til 3,5 års indbetalinger.
Ergo bliver spørgsmålet: regner du med at være på dagpenge mere end 1 måned per 3,5 års arbejde? Hvis ja, så meld dig ind. Hvis nej, så spar de 250 kr. op hver måned på en højrentekonto/i statsobligationer/whatever og brug det som din stødpude. Alternativt må du overveje, om du mener merprisen for forsikringen er det værd i tilfælde af, at du var for optimistisk og faktisk går arbejdsløs længere.
By barelyadraft on Apr 9, 2009
Grov tone Philip – I love it! Det skinner klart igennem at vi to har et vidt forskellig risikoprofil. Måske fordi du ikke har set konsekvenserne for folk uden a-kasse, måske en helt anden (og sikkert ganske gyldig) grund, men netop at se konsekvenserne for en jeg kender har gjort stort indtryk på mig.
Men først og fremmest, nej jeg tror ikke der er mange der planlægger deres økonomi 4år frem i tiden. Men man tager heller ikke en arbejdsløshedsforsikring for at skulle klare en måned eller to uden løn efter ens opsigelsesperiode udløber, man tager den for at dække sig mod hvis det usandsynlige skulle ske og at det blev 3, 6, 12 eller flere måneder.
Det måde du analyserer situationen på, virker matematisk rigtig, men afhænger fuldstændig af at folk
(1) kan vurdere sandsynligheden at blive ledig, samt
(2) kan risikovurdere og ”prisfastsætte” konsekvenserne hvis ovenstående vurderinger (om anskaffelse af nyt arbejde) viser sig forkerte
(3) samt at folk foretager fornuftige (i denne sammenhæng, risiko minimerende) valg hvis de vælger ikke at melde sig ind i en a-kasse – dvs. sparer op selv ved at lægge tilsvarende beløb til side hver måned.
Ad 1: De 3 læsere bloggen har (<= unødvendig diss-ning, hvor kommer det fra Philip?), må forventes at være under <35 med en videregående uddannelse og altså derfor ikke at oplevet andet en opgang – i hvert fald slet ikke nedgang siden de kom på arbejdsmarkedet da vi har haft historisk lav ledighed. Du laver din beregning med at folk ”kun” skal indbetale i 3.5år for at få en måneds a-kasse. Men det betyder også at hvis de går ledige 6 måneder efter deres opsigelsesperiode, så skal de have indbetalt i 21år for at regnestykket går op.
Ad 2: De fleste mennesker er optimister når det kommer til dem selv. En undersøgelse om college studerendes intelligens viste f.eks. at 92% mente deres intelligens var over gennemsnittet. Jeg mener denne analogi også gør vil vise sig gyldig ved spørgsmål som ”hvad er sandsynligheden for du bliver fyret?” eller ” hvor lang tid vil der gå før du finder et andet arbejde hvis du bliver fyret?” eller ”hvor lang tid kan din privatøkonomi klare sig hvis du mister arbejdet?”, og derfor er folk ikke i stand til at vurdere dette korrekt. Nogle vil se tilbage på deres liv og have ”spildt” penge til a-kasse, og nogle vil have gået ledige i måske 2 år sammenlagt og dermed tjent på det.
Ad 3: De 454.000 danskere der i dag ikke har en a-kasse, men måske burde overveje det. Hvor mange tror du foretager det fornuftige valg at indbetale 250-350kr per måned til en (vel og mærke uden at blive fyret de næste tre år per måned de vil være uden løn skulle det gå hen og ske).
Jeg mener stadig at a-kassen fremstår klart som den bedste forsikring mod at skulle foretage større omlægninger af ens privatliv skulle man blive fyret, da jeg mener folk vil være mest tilbøjelige til at vælge den kortsigtede satsning med penge her og nu frem for den langsigtede der sikrer større stabilitet, men for en pris her og nu.
By Philip on Apr 10, 2009
Grov tone er stilen på sitet- when in Rome! Desuden ka’ du ta’ det. Hårde bastante udgangspunkter – “folk som ikke er i a-kasse er ubegribeligt uintelligente” – kræver hårde bastante modsvar, når argumenterne ikke er bedre.
En enkelt detalje: der er stor forskel på at “[at planlægge] deres økonomi 4år frem i tiden” og “[at have] skejsere til at håndtere 4års ledighed”. Siger det bare.
Desværre ender vi jo med at være kedeligt enige. Som jeg lægger op til i min oprindelige kommentar: “det er vel egentlig din pointe.. at folk må være for optimistiske”, så er det netop det du siger i dit svar. Og der kan jeg kun være enig.
Sørgeligt faktum: Mennesker er som helhed elendige til risikovurdering af enhver art. Fra den ene yderlighed – “det sker ikke for mig”: biluheld, miste sit job, .. – hvor folk ofte groft undervurderer risikoen for en negativ hændelse. Til den anden yderlighed – “ZOMG! Teh Skyes Are Fallingz!”: risiko for flystyrt, alt der involverer deres børn, osv. – hvor folk går i spåner over ting, der er ekstremt usandsynlige.
Andet sørgeligt faktum: Mennesker er grådige og kortsigtede. Flertallet vil formentlig ikke spare de 250 kr. op om måneden som de sparer i a-kasse-bidrag, hvis de meldte sig ud. (mig.. kynisk? aldrig)
Kort sagt: jeg er helt enig i hvad du skriver.
Min oprindelige pointe, som jeg kun implicit fik frem i første omgang, er blot: man behøver ikke være ubegribeligt uintelligent for at stå udenfor a-kasse-systemet. Men sandsynligheden er forholdsvis høj.
By Jesper on Apr 22, 2009
Jeg er 35, højt uddannet, og ikke med i en a-kasse. Og nej, jeg er ikke ‘ubegribelig uintelligent’. Jeg har for det første lavet samme regnestykke som Philip, og kommet frem til at det som gennemsnitsbetragtning ikke kan betale sig for mig at være medlem. Og for det andet, så får jeg jævnligt job tilbud fra andre selvom jeg p.t. er fastansat. Og selv i det værste tilfælde at jeg ikke finder job hurtigt, så vil jeg starte noget selvstændigt. Det har jeg gjort før. Desuden modtager jeg af princip ikke kontant hjælp så længe jeg fysisk kan arbejde, og vil hellere gå med aviser eller flipper burgere. Andet synes jeg faktisk er uansvarligt. Men det er klassisk dansk at man ikke selv tager noget initiativ og kræver per definition at vuggestuen (samfundet) tager over. Jeg kan bare ikke have det.
Lad mig så dog til sidst sige at hvis jeg var forsørger ville situationen være anderledes, og a-kasse mere eller mindre påkrævet, da min beslutning så også kommer til at få konsekvenser for andre.
By barelyadraft on Apr 23, 2009
Jesper: Som jeg vist også gør klart ovenover så er “økonomisk uafhængighed” en af grundene til ikke at ville være i en a-kasse. Selvom jeg selv stadig synes det er fjollet ikke at benytte sig af, så kan det være en grund til fravalg, da konsekvensen ved manglende arbejde er ikke-eksisterende.
Så din situation, hvor jeg går ud fra du, udover ikke at have nogle forpligtelser, må bo billigt og derfor ikke ville blive stærkt berørt af at skulle gå ned i levestandard pga lavere indkomst, så kan du tillade dig at gøre som Philip og, som ham, fejlvurdere værdien af at være i en akasse. Det skriver du også selv, som jeg læser det i hvert fald, når du skriver at “hvis jeg var forsøger (læs: havde noget at miste), så ville jeg melde mig ind i en akasse.
By Jesper on Apr 24, 2009
Jeg synes du gør nogle betragtninger som jeg ikke er enig i. Din oversættelse af ‘hvis jeg var forsørger’ til ‘havde noget at miste’ er helt misforstået. Lad mig slå fast at hvis jeg var forsørger ville jeg melde mig ind i a-kasse. Det vil jeg gøre fordi at der ville være en anden person som ville skulle være med til at tage konsekvensen af mit valg uden at det var deres eget valg. Det har ikke noget at gøre med at jeg har noget at miste. Som nævnt tidligere er jeg helt på det rene med at jobtab kan få konsekvenser. Jeg er bare ikke bange for de konsekvenser. Jeg tager det som en del af livet, og jeg synes at det er en anelse sørgeligt at nogle (særligt danskere) forsøger at pakke deres liv ind i vat med det formål at alt i deres liv skal blive så gennemsnitligt og udjævnet som muligt, og som sørger for at mærke så lidt som muligt.
Et jobtab har konsekvenser, men mange har selv en række muligheder som de overser. At omskole sig selv, eller blive selvstændig, eller rejse ud i verden er alle muligheder jeg selv ville benytte. Jeg har som nævt allerede været selvstændig i en 5 års periode før. Det kan godt være der er mere fut i mig end i de fleste, og min løsning er heller ikke for alle. Men når du påstår at man nødvendigvis må være “ubegribeligt uintelligent” eller være ude af stand til at regne, så er det faktisk en ret snæversynet holdning over nogle folk der faktisk har lavet ganske rationelle valg, men med andre livsværdier end du selv har. Jeg har i øvrigt – som del af min uddannelse – haft mere statistik, sandsynlighedsregning, og risikoanalyse end 99,9% af befolkningen, og mit valg har hverken noget at gøre med manglende regnefærdigheder eller ideoti, men simpelt hent en anden holdning til hvad jeg tillader livet byder mig.
By Kasper on May 9, 2009
Forsinket kommentar til Jesper:
Der er en fin holdning ikke at ville kræve noget af samfundet. Men i forbindelse med diskussionen om a-kasse medlemsskab, tror jeg ikke den holder helt.
Hvis du aldrig bliver arbejdsløs, gør det naturligvis ingen forskel, om du er medlem af en a-kasse eller ej. Men hvis det utænkelige skulle ske, at du en dag blev arbejdsløs i længere tid, så ville du med et a-kassemedlemskab aldrig skulle kræve noget af samfundet.
En a-kasse er en (udover fradraget)selvfinansieret forsikring mod arbejdsløshed, som medfører, at du ikke bliver en byrde for samfundet, hvis du bliver arbejdsløs. Bliver du arbejdsløs og kommer i midlertidige økonomiske problemer uden at være medlem af en a-kasse, så er det netop dig, der bliver en byrde for statsbudgettet, fordi du kan blive tvunget til kontanthjælp.
Med andre ord er “vuggestuen” på dette område indrettet, som den er, for at sikre folk, der ikke er medlem af en a-kasse, enten fordi de ikke kan kvalificere sig dertil, eller fordi de er egoistiske nok til ikke at være det.
(ok, vi kan diskutere AM-bidragets rolle i finansieringen af a-kasser. Men principielt er a-kassen en selvfinansieret forsikringsordning)