Skattereform? Eller uambitiøs ny skatteomfordelingsnøgle (dansk)
March 2nd, 2009 Posted in dansk, rant
Den endelige skattreform blev fremlagt af VK regeringen samt støttepartiet på et pressemøde i går. Hele forårspakken kan læses her. Du kan se pressemeddelelsen fra skatteministeriet her med overskriften “En historisk sænkning skaber robust skattesystem”, men er den overskrift nu også helt retvisende. Først, “historisk sænkning“, som synes rigtig. Skatten er sat 7.5% ned. Nyrupregeringen satte den i øvrigt 5.5% ned i halvfemserne hvilket også var meget, men sænkningen er mindre og kom naturligt set også fra et højere niveau, hvilket gør det nemmere at finde de 5.5%. Men “robust skattesystem” synes jeg lyder som marketing-speak, for når jeg ser på de tiltag der er taget, så ser jeg ingen ny “robust” skattereform – blot en (tiltrængt, ja…) opdatering af det eksisterende. Hvorfor jeg mener der ikke er taget fat hvor der skulle, kommer jeg til, men først…
Hovedpunkterne i reformen
Først og fremmest kan du beregne din kommende skat hvis du ved hvad du tjener og betaler i renter her.
Flere penge til dig fordi…
- Bundskatten sættes ned 1.5%
- Mellemskatten afskaffes (den var på 6%)
- Indkomstgrænsen for hvornår der skal betales topskat øges (så der først skal betales når du tjener mere end 425.000)
- Der indføres en indtægtsbestemt “grøn check” (på optil 1300 per person)
- Pensionstillægget øges med 2.000 kr. (hvis du er tudsegammel og allerede har bidraget til samfundet)
Færre penge til dig fordi…
- Rentefradraget på dine boliglån sænkes fr a33% => 25%
- Skatten hæves skatten på forurening og energiforbrug (som forbruger på: tobak, slik, sukker og energi).
- Du skal betale 5.000 i multimedieskat hvis du har: arbejdsgiverbetalt bredbånd, mobiltelefon eller computer
For julle og mig betyder det overordnet set en lille gevinst.
- Vi vinder lidt på at vores indkomstskat sættes ned, at vi har en energibesparende bolig (er nybygget efter nogle strengere krav end nødvendigt samt vi næsten udelukkende har lavenergipærer), begge får glæde af den fjernede mellemskat, og jeg lidt på topskatten, vi ikke har bil, ikke ryger og ikke har drikker en MILLIARD liter sodavand.
- Vi taber lidt på at vi har nogle ret store renteudgifter, ikke får den fulde værdi af den grønne check samt at vi begge har arbejderbetalt mobiltelefon, medarbejderbredbånd og bærbare arbejdscomputere som kan tages med hjem så vi skal betale multimedieskat.
Men hvad er så skidt?
Der bliver ikke rørt ved topskatten. Det synes måske for mange ikke at være et problem og medierne har da også allerede kastet sig, som vilde hunde, over hvordan forårspakken 2.0 forgylder de rige på bekostning af “arbejderen”.
Jeg mener det er lidt misforstået. Skævheden skal øges for at motivere folk til at arbejde mere, så de kan opnå mere. Vi gjorde trods alt op med kommunismen og dens, i ekstremet, yde efter evne, nyde efter behov mentalitet. Faktum er at vi pt. står i en situation, som samfund, at vi har brug for at folk yder mere og at flere folk skal yde noget. Spørgsmålet er så “hvad driver folk til at yde mere”. Jeg er tilhænger af at vi drives af at få noget personligt ud af det stykke arbejde vi udfører. Med en progressiv beskatning (med høj topskat) vil vi blive mindre og mindre motiveret til at arbejde jo højere den sats bliver, da vi får mindre og mindre ud af det selv. Denne sats er der ikke rørt ved. Når en person når tjene 425.000 / år vil jeg forstå det som at samfundet siger til mig “nu skal du ikke arbejde mere”.
Det bunder i at mange politikere (til venstre i spekteret) mener social skævhed (det at der findes rige og fattige) per definition er skidt. Det mener jeg ikke. Hvis du tænker sådan, så vil jeg tro du mener at det var bedre i “gamle” dage, tilbage i 50erne, 60erne, måske endda 70erne. – at dengang tog vi os af hinanden. Dertil skal du huske at den sociale skævhed var MEGET større end i dag.
Nå, men en ting er topskatten. Man kan jo sige, at det at mellemskatten forsvinder betyder jo også noget for den sidst tjente krone! Men værre er at der faktisk ikke bliver lavet radikalt om på skattesystemet, det er primært topgrænserne der bliver flyttet opad og så bliver toppen skåret af skatten, men dog stadig lempet mindre end de lande vi sammenligner os med og dermed forbliver stemplet “høj skat land” på Danmark, som er uinteressant for dygtig udenlandsk arbejdskraft at komme til.
Og sidst, men ikke mindst, de grønne afgifter, der er kommet på tobak, slik, sukker og energi er alt for lave til at noget som helst adfærdsregulerende indflydelse på folks forbrug. Nu er jeg eksryger. Hvad betyder 3kr for 20cigaretter. Det er 0.15kr mere per cigaret. Hvis man røg 20 cigaretter om dagen ville det betyde 90kr mere om måneden for cigaretter. For 1.5L cola betyder afgiftsædringen at den bliver 0.50kr dyere. Det er til grin, og den brede samfundsgavnlige effekt udebliver fuldstændig. Der hentes da også kun omkring 2millarder ekstra ind på foretagenet, hvor langt størstedelen nok kommer fra de 15% dyrere strøm bliver.
Er der så slet ikke noget godt?
Der er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget lyder det gamle ordsprog. Og der er lyspunkter at spore mener jeg. Jeg selv vil pege på tre ting der i et eller andet omfang ses som fornuftige:
- Tanken om grønne afgifter
- Mindre tilskyndelse af gældsætning
- Indkomstskatten er sat ned
1. Selvom de grønne afgifter er tamme og ikke vil ændre adfærd, så ligger de grundstenen til at kunne hæves mere og mere når der er brug for at lægge låg på forbruget om nogle år. Det må siges at det spæde skridt giver politikerne mulighed for at “presse citronen” langt mere henafvejen (og til den vil jge naturligvis også brokke over de gør det – for hvor er den personlige frihed? det frie valg? individets rettigheder til at leve som man vil? er det en ret man opgiver når man vælger at indrette sig i et velfærdssamfund? osv osv). Men lidt har ret, grønne afgifter er gode.
Fremadrettet bør man dog arbejde med f.eks. at lave sundhedsøkonomiske undersøgelser af varer fra firmaer som Coca-Cola og slik-fabrikanter, for at sandsynliggøre hvilken udgift de påfører samfundet ved at sælge det de gør. Den udgift bør tillægges som afgift på deres produkter. Det er på samme (dog med modsat fortegn) måde man fastsætter prisen på lægemidler. Et lægemiddel kan få en høj pris hvis lægemidlet sparer samfundet for penge, ellers bliver det ikke godkendt markedet.
2.Det tilskyndes i langt mindre grad at gældsætte sig.Finanskrisen må siges at have sandsynliggjort faren ved at gældsætte sig i krisetider. Rentefradraget bliver der taget fat i og det sænkes markant, hvilket gør det mindre attraktivt at gældsætte sig. Her synes jeg regeringen har gjort det rigtige, ved at sikre at fratagelsen af rentefradraget i første omgang rammer dem som har råd til det (dem med penge). Dette gør de ved ikke at røre ved de første 100.000 i renter om året et par skylder (50.000 for enlige). Det gør selvfølgelig ondt på sådan nogle som julle og mig, ikke mindst fordi huse/lejligheder prissat hvor folk i gennemsnit skal betale mere end 100.000 i renter må forventes at falde pga indgrebet. Mda vi også bliver begunstiget i den anden ende med lavere skat, så udligner det sig pænt og virker fair at starte der. Næste skridt bliver naturligvis at at sænke grænsen for hvornår det lavere rentefradrag træder i kraft, men det er noget der nok først skal tages hul på når den næste boligboble kommer om nogle år eller 7.
3. Skatten på indkomst ER sænket, men desværre nok ikke nok til at skabe et stort nok incitament til at arbejde mere og/eller få kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til at komme til landet. For at det skal ske, skal topskatten berøres, men hvis man skal dømme den generelle danskers holdning ud fra hvad dagens aviser skriver, så er alvoren endnu ikke gået op for denne.
Så, det er, så vidt jeg kan se, yderst spæde skridt der er taget, men man skal jo se lyst på tingene og der er da sket noget, og det er i den rigtige retning. Ærgerligt er det dog, at der ikke blev taget ordentligt fat, nu chancen var her.
Hvad siger du, er det en skattereform eller en uambitiøs fordelingbsnøgleændring?
Loading ...You might also be interested in reading:
