…a rough view

Jubii, SAS tillader nu endelig web check-in ved rejser til USA (dansk)

May 13th, 2009 Posted in dansk, tips, travel
1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (No Ratings Yet)

sas-checkin-to-usa-possibleSikken en glædelig overraskelse. Jeg skulle tjekke ind til en rejse til USA her i går med SAS (fløj SAS til Newark, NJ og skulle ikke skifte videre i USA), og jeg kunne tjekke fuldstændigt ind online og printe boardingkort ud hjemmefra. Se DÉT er en forbedring (specielt hvis man ofte rejser til USA i arbejdssammenhæng), end at skulle…

  • møde op 2 timer før i lufthavnen
  • stå i kø for at svare på spørgsmål om alder (typisk ved bare at aflevere passet) samt overnatningsadresse i USA
  • Få et røvsæde i flyet fordi man ikke dukkede op 3 timer før ligesom de andre

Til gengæld er der her i år jo kommet nye regler også som gør det lidt mere besværligt (det er dog ikke SAS’ skyld). Ved alle indrejser skal man nu registrere sig på den amerikanske ambassades hjemmeside senest 72 timer først indrejse i “Guds eget land”.

Så selvom Danmark for nylig blev fundet det land i verden der mest frit kan rejse rundt i verden (eller måske nærmere, er mest velkommen de fleste steder), så er det ikke fordi jeg sidder og klapper i hænderne når jeg for 1 millard’ne gang skal skrive mine persondata, pas mv. ned på et stykke papir jeg i grunden ikke ved om bliver brugt eller hvad de bliver brugt til – for slet ikke at tale om hvilken ekstra sikkerhed det giver at skrive disse ned før jeg rejser og så igen i flyet på vej derhen?!?

Men for fanden, det kører altså som smurt når man flyver business class (som jeg var så heldig at skulle denne gang). Man checker jo så ind hjemmefra og printer sit boardingkort ud. Man ankommer til lufthavnen og går direkte til gaten gennem FastTrack bagagekontrollen (en bagagekontrol kun for folk der flyver SAS Business Class eller Economy Extra eller har guldkort og en SAS billet) uden kø og så direkte til gaten (hvis man da ikke lige stopper i SAS loungen. Fra man ankommer til lufthavnen til man sidder i flyet går der principielt kun 10-15 minutter. Gør det at SAS overlever ift. lavpriskonkurrenterne? Jeg må indrømmer jeg tvivler, da billetprisen kan være på op til 10 gange højere for en SAS billet – men som business traveller må jeg indrømme at jeg virkelig sætter pris på det og hvis jeg rejste meget mere end jeg gør nu ville jeg nødvendigt undvære de goder der er – nu der også er betragtelige personlige afsavn man har ved at rejse meget. Så egentlig “bla bla bla…, jeg håber de overlever” er vel mit budskab.

…out!

You might also be interested in reading:

  1. En hyldest til bernaise (dansk)
  2. Elsk demokratiet – husk at stemme til lokalvalget (Danish)
  3. Du troede det umuligt, Amager nu ENDNU federe (Dansk)
  4. Er folk som ikke er i a-kasse ubegribeligt uintelligente eller har jeg misforstået noget?
  5. Hr. og Fru Hakkebøf’s “action packed” liv (dansk)

  1. One Response to “Jubii, SAS tillader nu endelig web check-in ved rejser til USA (dansk)”

  2. By Philip on May 13, 2009

    Ikke dumt! Fremtiden er nu. Delta er sjovt skizofren med rejser til udlandet. Jeg kan ikke gennemskue, hvornår man kan checke ind online og hvornår man ikke kan.

    Mht. ESTA-programmet, hvor du skal registrere dig inden du kommer til USA, så behøver du altså kun at gøre det én gang hver to år. Og hvis det er første skridt på vejen til at du ikke behøver at udfylde den grønne I-94W ved ankomst til USA, så er det vel ikke helt skidt.

    Har du forresten et link til den undersøgelse med, at Danmark er det land hvis indbyggere kan rejse mest frit? Jeg så godt undersøgelsen da den kom ud, men da jeg skulle finde den igen for nylig var min Google-fu for svag til at klare opgaven.

Post a Comment